|
Classen blev født i Oslo
(der da hed Christiania), hvor hans fader, der stammede fra
Sønderborg på Als, var organist.
Faderen, der havde samme
navn som sønnen, var født 1697 og døde 1775,
og moderen,
Maria, født Walter (1702–1768), var af norsk gårdejerslægt,
hvis morfader, Jacob Luth (ca. 1632-1702), kgl. foged på Ro,
var en datter af Luth Walter (ca. 1602-1668), 1/3 1631 kgl.
skovrider i Skanderborg len, 24 april 1643 i Københavns len,
og
Magdalene Müller (Itzehoe-1674, begr 3/7 i Kbh.,
Nicolaj),
søster af Henrik Müller (1609-1692) – dansk
rentemester, amtmand og godsejer.
Etter at have gennemgået
latinskolen i sin fødeby blev han 1741 student ved
Københavns Universitet,
hvor han allerede 1744 underkastede sig teologisk eksamen.
Det var imidlertid ikke hans hensigt at bruge denne eksamen.
Han synes straks at have kastet sig over praktisk
virksomhed, muligvis en tid arbejdet i Kommercekollegiet,
hvor en slægtning, justitsråd Christian Walter, var
kommitteret,
muligvis været i forbindelse med en af datidens
store købmænd, Andreas Bjørn.
Sikkert er det, at da Frederik
5. i 1749 gæstede Norge,
var Classen med i admiral Andreas
Rosenpalms følge,
og ved denne lejlighed trådte han
formentlig i forbindelse med forskellige norske
forretningsmænd.
Her kan peges på indehaverne af det
umiddelbart før oprettede Moss Kanonstøberi, agent Erik
Anker og Matthias Wærn,
og muligvis på Christiania-købmanden
P.L. Vogt, der året efter anlagde en krudtmølle.
Classen,
der kun var 24 år gammel, optrådte nemlig umiddelbart efter
som leverandør af krigsmateriel
og særlig som kommissionær
for Moss Kanonstøberi.
Som sådan førte han dettes
forhandlinger med Landetatens generalkommissariat,
og det er
mærkeligt at se, hvor heldig han stadig var i denne
virksomhed.
Han synes at have haft formående
tilknytningspunkter i kongens umiddelbare omgivelser.
1751 blev han kancelliråd, og 1753 udnævntes han til
sekretær i Kommercekollegiet.
1755 opstod der strid mellem indehaverne af Moss
Kanonstøberi,
og den med bitterhed udfægtede tvist førte
bl.a. til, at Classen
(vistnok i 1759) ophørte at være
værkets befuldmægtigede;
han var dog ikke af den grund uden
beskæftigelse.
Straks efter købmanden Andreas Bjørns død i
1750 havde han efter ham deltaget i leverancen af de
"presenter",
Danmark havde forpligtet sig til årligt at yde
barbareskstaten Algier.
Han begyndte med at levere
presenternes 8.000 kanonkugler,
gik derefter til også at
levere krudtet (500 centner, dvs. 25.000 kg),
overtog
endelig også tovværket og tømmeret og endte med efter fast
kontrakt
hvert år at præstere den samlede leverance.
For at
kunne dette trådte han i forbindelse med en række
industridrivende,
og han tænkte efterhånden på selv at blive
industridrivende.
Hans lykkelige handelsforhold sættes for
øvrigt i forbindelse med den daværende spanske gesandt i
København,
Marquis de Puente Fuerte. 1754 søgte han at
oprette et glasværk, som dog ikke kom i stand,
men året
efter anlagde han uden for Østerport en fabrik for
fajanceovne.
Herude havde han af de Danneskjold-Laurwigenske
arvinger købt en lystgård
og have ved det såkaldte
Fiskerhus, en besiddelse,
som han i 1765 forøgede ved af
gehejmeråd Hans von Ahlefeldt at købe en tilgrænsende
ejendom,
"Fiskerhuset forhen kaldet"; herved grundlagdes den senere
så berømte Classens Have.
|
