Rådmand i Flensborg(?),
ejede en landejendom i Bargum Sogn (1483),

Hans navn staves Inge og Inggkens.

Antageligt den Inge Fedders der 1483, for sit landsgods i Bargum sogn, Nørre Gøs herred,
betalte 12 Schilling i Skat og Bede.
 Det var i samme sogn Paye Jeppson's sønnesøn, magister Magnus Paysen, ejede halvparten af 5 demat eng
 paa hvilken han, den 24. marts 1490, gav arveskøde til Detlev von der Wisch, og i nabosognet Breklum laa det landgods,
der havde tilhørt Magnus Paysens oldefar og som senere var solgt til Hinrick Frese, hvis søn, Wendt ,
 afhændede det meste til bispestolen i Slesvig, i hvis besiddelse det stadig var 1519 og 1523.

Slægten Frese var Nordfrislands ældste og mest kendte adelsfamilie,
der i midten af det sekstende århundrede, ligesom slægten Jul og andre slægter
uddøde på mandssiden eller overgik til borger- eller bondestanden.
De Freser førte et af guld og blåt, fra venstre skrådelt våbenskjold,
på hjelmen to af samme farver delte vesselhorn, hver besat med to påfjer,
 og er stambeslægtet med den sønderjydske adelige æt Jul,
der havde et skjoldmærke, der noget lignede Freesernes.
Slægten Frese ejede i 1400-tallet det i Olderup sogn beliggende gods Arlevad (borgen Arlevad tilhørte ikke Freserne).
Den første Frese, der skrev sig til Arlevad og førte slægtsvåbenet, var antagelig Jesse Frese,
der 1373 forseglede et til kong Valdemar udgivet gældsbrev.

Knud Gether anfører i sin bog:
Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge,
et bidrag til Sønderjyllands personalhistorie 1986, side 314::
 "Hvorledes Inge Vedders (Freese) og hans børn skal placeres i nævnte slægtssammenhæng
er vanskeligt at forestille sig, og bliver vel aldrig opklrat, men den kendte, nu afdøde,
flensborgske genealog Peter Tramsen, har i Stadtarchiv Flensborg efterladt et notat, skrevet i 1930'erne,
efter hvilket det fremgår, at Inge Vedders, som han kalder Inggen Frese,
måske kunne være en søn af Wendt Frese, og således en broder eller halvbroder til Otte og Didrik Frese af Arlevad.
Bjarne Bidstrup fremfører det samme på sin hjemmeside": www.bidstrup.cc/slaegt.
Gift før ca. 1476 i Emmersbøl sogn (?)Slægten Frese var Nordfrislands ældste
og mest kendte adelsfamilie, der i midten af det sekstende århundrede,
ligesom slægten Jul og andre slægter uddøde på mandssiden eller overgik til borger- eller bondestanden.
De Freser førte et af guld og blåt, fra venstre skrådelt våbenskjold,
på hjelmen to af samme farver delte vesselhorn, hver besat med to påfjer,
og er stambeslægtet med den sønderjydske adelige æt Jul,
der havde et skjoldmærke, der noget lignede Freesernes.
Slægten Frese ejede i 1400-tallet det i Olderup sogn beliggende gods Arlevad (borgen Arlevad tilhørte ikke Freserne).
Den første Frese, der skrev sig til Arlevad og førte slægtsvåbenet, var antagelig Jesse Frese,
der 1373 forseglede et til kong Valdemar udgivet gældsbrev.

BOG: Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1989- - - 1. samling. Digtere og forfattere. cop. 1989 • 33 biblioteker • Se mere illustreret Forlag: Dansk Historisk Håndbogsforlag Opstilling i folkebiblioteker: 99.8 Litteraturhenvisninger 1. samling: Digtere og forfattere 548 sider ISBN: 87-88742-36-9
http://dis-danmark.dk/bibliotek/900168.pdf